Har du lyst til at formidle din faglige viden, er det et godt valg at tage en kadidatuddannelse og blive fx gymnasielærer.
Undervisning på de gymnasiale uddannelser består både af klasseundervisning, gruppeundervisning og projektarbejde - og alle disse formidlings- og samarbejdsopgaver bliver du trænet i gennem den problemorienterede projektundervisning, som er grundstenen i uddannelserne på Aalborg Universitet.
For at blive gymnsielærer skal du have en uddannelse, som består af et centralt fag og et tilvalgsfag. Opbygningen af uddannelsen ser i hovedtræk således ud:
| 1. år = BasisÅret, 2 semestre |
| 2. år = 2 semestre af dit ene, valgte fag |
| 3. år = 2 semestre af dit andet, valgte fag |
Efter 3. år har du en 3-årig bacheloruddannelse. Derefter gør du din kandidatuddannelse færdig, som består af bacheloruddannelsen + 1 semester i tilvalgsfaget + 2 semestre i det centrale fag + specialesemestret. Rækkefølgen af kandidatstudiets tilvalgsfag og centrale fag kan variere.
Ud over at kombinere matematik med et andet naturvidenskabeligt fag er det også muligt at kombinere matematik med et fag inden for de humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag, fx engelsk, dansk, historie eller psykologi.